Ulykken 1897
Her ses redningsbåden, omkring 1935.
Redningsbåden Lilleøres kæntring. Den 25. januar 1897 var redningsbåden fra Lilleøre i den sydlige ende af Harboøre sogn sejlet ud, for at assistere fiskerbåde i bidende vinterkulde, men kæntrede og 12 mand ombord omkom.
Den 25. januar 1897, klokken 4 om morgenen gik 7 fiskerbåde ud fra Harboøre. Op ad dagen rejste vinden sig, 5 af bådene kom ind igen, men 2 blev derude, de turde ikke gå gennem brændingen. De kastede anker for at overnatte derude. Imens gik der bud til redningsmandskabet, og klokken blev fire om eftermiddagen. Det sneede og det blev hurtig mørkt.
Lidt efter troede man, at man så et lys ude på havet, mod nordvest. Dette lys måtte være en lygte i en af fiskerbådene, mente nogen. Et strandingslys blev tændt og redningsbåden sat på havet. Der var klokken 18:30. Båden kunne naturligvis ikke ses ret længe, men forsvandt snart i mulm og mørke; kun dens lygte skimtedes nu og da, og deraf kunne skønnes, at den trak nordpå. Niels Lilleøre kom tilbage fra telefonen straks efter, og kunne fortælle; at lyset på havet ikke kom fra fiskerbådene, men måtte være kommet fra en damper, som kunne høres at gå forbi lidt senere.
Det lys blev siden genstand for ret forskellig tolkning. Efter aftale med redningsmandskabet skulle en lygte, hænges op i en fiskerbåd på stranden, for at vise stedet, hvor der var bedst at lande. Der affyredes tre signalraketter med passende mellemrum for at vise, hvor landingspladsen var. Imidlertid væltede havet voldsomt ind. Vandstanden steg på stranden med en hastighed, som sjældent ses. Mange fiskere og andre opholdt sig ved landingspladsen. Et par mand var imidlertid gået en lille kilometer mod nord. Der opdagede de ca. kl. 21 en båd komme drivende i land fra revlen, og samtidig hørtes enkelte nødråb fra havet. Det var redningsbåden, der var kæntret.
Da redningsbåden stødte mod land, fandtes der en mand under den, det var Mads Nielsen Bjerg. Der var livstegn, men alle oplivningsforsøg var forgæves, og han døde straks efter. Også Peder Nielsen Lilleøre kom i land tæt ved båden med svage livstegn, men døde også. I løbet af næsten halvanden time var hele besætningen drevet i land, på nær Josef Knak. Hans lig fandtes næste morgen et par kilometer længere mod syd.
Følgerne ved Liløres forlis var store, mange familier blev berørt, blandt andet blev der 10 enker og der var i alt 26 ukonfirmerede børn. Nogle familier var ekstra hårdt ramt, Niels Pedersen Lilør (Lilleøre) mistede to sønner, Andreas Stinus Nielsen Lilleøre og Peder Nielsen Lilleøre, samt en svigersøn, Lars Peder Larsen. Ane Marie Jensen Kjærgaard mistede både sin mand Peder Storper Larsen og deres søn Lars Peder Larsen.
Redningsmændene som mistede livet:
Andreas Stinus Nielsen Lilleøre: gift og havde små 4 børn.
Jens Nygaard Jensen: gift og havde små 4 børn.
Josef Jensen Knak: gift og havde små 5 børn, samt 4 som var konfirmeret.
Lars Peder Larsen: gift og havde små 3 børn (en af dem blev født efter hans død).
Laust Christian Christensen: gift og var barnløs.
Mads Nielsen Bjerg: gift og havde 5 børn, hvor de 4 var konfirmeret.
Ole Brov Nielsen: gift og havde små 5 børn, samt 2 stedbørn, som var konfirmeret.
Peder Laursen Vejlby: gift og havde små 3 børn.
Peder Nielsen Lilleøre: ugift og ingen børn.
Peder Rønn: ugift og ingen børn.
Peder Storper Larsen: gift og havde 5 børn, hvor de 4 var konfirmeret. (+ 1 søn som også druknede).
Peder Sørensen Nørbak: gift og havde 5 børn som var konfirmeret.
Begravelsen på Harboøre kirkegård.
Få flere oplysninger på arkivet.