Thomas Nees
Tomas (Thomas) Olesen Nes, blev født den 11. august 1881 i Vrist. Han var søn af fisker Ole Pedersen Nes og Johanne Marie Kristensen. Thomas var fisker, gårdejer og redningsbådsfører.
Thomas døde den 25. august 1956 på Vester Rønlangergaard, Harboøre og blev begravet den 31. august på Harboøre kirkegård.
Thomas blev gift 1. gang den 26. september 1907 i Harboøre kirke med
Ane Langer Kristensen, som var født den 31. maj 1885 på langer. Hun var datter af Anders Vrist Kristensen og Kirstine Kristiansen Langer.
Ane døde den 14. februar 1919 på Vester Rønlangergaard, Harboøre og blev begravet den 20. februar på Harboøre kirkegård.
Thomas og Ane fik to børn:
- Kirstine Langer Nees, blev født den 9. november 1907, Øster Rønlangergaard, Harboøre.
- Anders Vrist Langer Nees, blev født den 16. marts 1912, Vester Rønlangergaard, Harboøre.
Thomas blev gift 2. gang den 8. februar 1924 i Harboøre kirke med
Sygeplejerske Johanne Kathrine Eriksen, som var født den 1. januar 1898 i Langerhuse, Harboøre. Hun var datter af Tomas Tudborg Eriksen og Karen Kristensen Bruun.
Kathrine døde den 9. november 1975 i Harboøre og blev begravet på Harboøre kirkegård.
Vester Rønlangergaard:
Navnene Rønlangergård og Rønsgård er af nyere oprindelse. Beboerne af disse to gårde og af en gård og to huse, der nu er forsvundet, sagdes i 15- og 1600-tallet og senere at bo ”Ved Havet” og i tidens løb fik forskellige personer, som var bosat her, tilnavnet ”Hav”.
Stedbetegnelsen ”Ved Havet” var naturlig nok, for den nævnte bebyggelse udgjorde nemlig – sammen med Flyvholm – den spids af Riskær fjerding, som nåede ud til havet.
De to gårde som overlevede, fik vel efterhånden jord tillagt fra de nedlagte ejendomme. Sammen med de fik ny kaldenavn ”Langergårde”, formentlig fordi der var beboer med tilnavnet Langer, senere også en med Røn og derefter blev de kaldt ”Rønlangergaard” ellers ”Rønsgaard”. Herefter blev de til Øster og Vester ”Rønlangergaard”.
Thomas overtager gården i 1911 og blev der indtil hans død i 1956. I 1958 blev gården fjernet fordi man skulle lave et nyt dige.
Vester Rønlangergaard, omkring 1950.