Stinne Skov
Stinne Skov, omkring 1940.
Christine Pedersen (kaldt Stinne Skov), blev født den 2. april 1858 i Møborg og døde den 15. august 1949, Tøt, Harboøre. Hun var datter af husmand Peder Jensen og hustru Karen Marie Christensen i Højbjerghus.
Stinne blev gift i Møborg kirke den 1. juni 1886 med Jacob Jacobsen, som var født 25. september 1859 i Kastbjerg sogn, Gjerlev Herred.
Jacob var fisker og druknede den 21. november 1893 i den store ulykke på Harboøre.
Stinne og Jacob fik fem børn:
- Anna Elise Margrete Jakobsen, født den 17-04-1886 i Møborg.
- Johannes Vilhelm Jakobsen, født den 02-10-1887 i Kirkebyen i Harboøre.
- Niels Peter Jakobsen, født den 05-08-1889 i Kirkebyen, Harboøre.
- Emil Scott Jakobsen, født den 11-03-1891 i Tøt, Harboøre.
- Bernhard Edvard Jakobsen, født den 16-05-1892 i Vrist, Harboøre
Fortalt om Stinne Skov; hun var meget bange i tordenvejr, ligesom flere af enkerne var. Det mindede dem om havets buldren på ulykkesnatten. For Stinnes vedkommen, var der også en anden grund til frygten, hendes mor blev nemlig dræbt af et lyn.
Stinne Skov og Stauning i Harboøre, 1936.
Se også på arkivets hjemmeside under udstillinger, efterkommere fra ulykken 1893.
Få flere oplysninger på arkivet.