Rosa Langer
Rosa Victoria Ørts, født den 24. september 1917, Harboøre kirkeby og døbt i Harboøre kirke den 14. oktober. Datter af snedker Christen Brun Ørts og hustru Ellen Kristine Sørensen. (de var viet i Ribe Domkirke den 1. juli 1916 og begge var døvstumme)
Lokalavisen den 03-03-2015:
Rosa blev født på Harboøre 24.september 1917 – hun fik et langt liv på 97 år – og Rosa elskede livet.
Rosa blev født som den ældste i en søskendeflok på tre. Forholdet til sine søskende var livet igennem meget tæt. Hendes barndomshjem var anderledes, fordi begge forældre var døvstumme, og derfor måtte Rosa som den ældste naturligt tage over med mange ting på grund af deres handicap.
Rosa blev uddannet sygeplejerske i 1944 i Holstebro (hun cyklede hver vej) og supplerede med uddannelse på sindssygehospitalet i Augustenborg på Als (her cyklede hun også til – to dage tog det) og hun supplerede også uddannelsen på Diakonissestiftelsens fødeafdeling. Rosa var i København 4. maj 1945 ved Danmarks befrielse – en begivenhed, som også gjorde stort indtryk på hende.
Rosa var en faglig dygtig og omsorgsfuld sygeplejerske og det, sammenholdt med hendes kærlige måde at være på, har været til glæde for mange.
Som sognepræsten i Harboøre sagde ved Rosas begravelse: »I tidligere tider sagde man, at der var tre her på Harboøre, hvis ord man havde respekt for: præsten – degnen og Rosa. Respekten for præsten og degnen er for længst væk, men Rosa, som i årtier har været en institution, bevarede respekten«.
I sit arbejde kunne Rosa dagligt cykle op til 70 km på grusvejene her på Harboøreland, og hun har virkelig sat plastre på mange mennesker. På et tidspunkt blev befolkningen enige om at indsamle penge til en bil til Rosa – noget som hun aldrig glemte! Det siger meget om egnens påskønnelse af Rosa.
Rosa blev i 1965 gift med enkemanden Anders i en sen alder, og Anders bragte fem børn med ind i ægteskabet, og alle fik en plads i Rosa’s hjerte. Rosa har haft det store privilegium at være vellidt af alle. Hun var et gavmildt menneske, et menneske som på godt og ondt havde nemmere ved at sige »ja« end »nej«.
Troen på Jesus Kristus gennemsyrede alt i Rosa’s liv, hun har haft sin faste plads i kirken og i missionshuset. Når hun søndag aften kom til møde i missionshuset, sad hun med frakken over den hvide sygeplejerske kittel.
I 1979 blev Rosa enke. Hun blev boende i huset på Skolegade, og fortsatte sit elskede arbejde som egnens hjemmesygeplejerske. Her nåede hun at få 40 års jubilæum.
De sidste år af Rosas lange liv boede hun på Harboøre Omsorgscenter. Her var hun til store glæde og gavn for både beboere og personale. Altid frisk og glad spredte hun hygge og deltog helst i alle aktiviteter.
Rosa Langer, 1950.