Poul Hau Eriksen og Nikoline Eriksen

Poul Hau Eriksen blev født den 15. november 1895, Langerhuse og blev døbt i Harboøre kirke den 17. november. Han var søn af Boelsmand Thomas Tudborg Eriksen og hustru Maren Kristensen Bruun, Langerhuse.

Poul døde den 13. februar 1966, Harboøre og blev begravet på Harboøre kirkegård den 17. februar.

Poul blev gift i Harboøre kirke den 11. marts 1923 med

Nikoline Erdine Jensen Nygaard som var født den 27. januar 1895, Sdr. Vrist og hun blev dødt i Harboøre kirke den 3. februar. Hun var datter af fisker Kristen Kirk Jensen og hustru Ane Nielsen (Vinkel).

Nikoline døde den 3. april 1961, Harboøre og blev begravet på Harboøre kirkegård den 7. april.

(ved vielsen var han Købmand i Harboøre og hun var husbestyrerinde i Vester Rønlangergaard.)

 

Poul og Nikoline fik seks børn:

  1. Karl Emil Nygaard Eriksen, født den 23-03-1923, Harboøre Kirkeby.
  2. Karen Nygaard Eriksen, født den 08-07-1925, Harboøre Kirkeby.
  3. Erna Nygaard Eriksen, født den 12-08-1926, Harboøre Kirkeby.
  4. Thomas Tudborg Nygaard Eriksen, født den 07-12-1927, Harboøre Kirkeby.
  5. Anna Nygaard Eriksen, født den 07-01-1933, Harboøre Kirkeby.
  6. Christen Nygaard Eriksen, født den 28-07-1935, Harboøre Kirkeby.

 

Ved Pouls død skrev Lemvig Folkeblad den 14. februar 1966:

Forhenværende købmand Poul H. Eriksen er pludselig død, han døde søndag formiddag i sit hjem uden forudgående sygdom.

Han var født i Langerhuse og var af den kendte Tudborg-slægt. Han begyndte at fiske fra sine helt unge dage, men i 1922 gik han i land og købte købmandsforretningen på Stationsvej 3 i Harboøre, som han drev indtil den 1. januar 1966. Han afstod da forretningen, men beholdt den tilhørende beboelse i bygningen.

Han drev sin forretning med dygtighed og var afholdt af sine kunder som andre, han kom i berøring med. Han har også været betroet flere tillidshverv gennem årene, blandt andet har han siddet i tilsynsrådet for Harboøre Sparekasse, ligesom han har været stævningsmand med mere.

Familien Eriksen, omkring 1950.

Bagerste række set fra venstre: 1) Karen Nygaard Eriksen, 2) Karl Emil Nygaard Eriksen og 3) Erna Nygaard Eriksen.

Forreste række set fra venstre: 1) Anna Nygaard Eriksen, 2) Nikoline Erdine Nygaard, 3) Christen Nygaard Eriksen, 4) Poul Hav Eriksen og Thomas Tudborg Nygaard Eriksen.

Forretningen på Stationsvej 3, Harboøre.