Niels Chr. Laugesen Jensen og Grethe Rønn Jensen
Niels Christian Laugesen Jensen blev født den 12. december 1909, Ane Tøts Minde, Harboøre og døbt i Harboøre kirke den 18. december. Han var søn af tømrer Niels Christian Jensen og hustru Sidsel Marie Laugesen.
Niels Christian døde den 4. marts 1979, Harboøre og blev begravet på Harboøre kirkegård den 9. marts.
Niels Christian blev gift i Harboøre kirke den 8. april 1939 med
Grethe Rønn, som var født den 7. oktober 1917, Harboøre Kirkeby og blev døbt i Harboøre kirke den 14. oktober. Hun var datter af entreprenør Jens Henriksen Rønn og hustru Gjertrud Madsen.
Grethe døde den 2. maj 2006, Harboøre og blev begravet på Harboøre kirkegård.
Niels Christian og Grethe fik to børn:
- Ole Rønn Jensen, født den 30-01-1940, Aalbæk, Raabjerg sogn.
- Ruth Rønn Jensen, født den 10-10-1941, Godthaab, Harboøre.
Niels Christian var født og opvokset i Harboøre og boede hele livet i Harboøre, bortset fra en kort periode i Aalbæk i Nordjylland. Han blev uddannet som kolonialhandler i Lemvig, men efter at været i faget i 8 år, valgte han at skifte til tømrerfaget, hvor han var beskæftiget i 15 år.
I 1949 kom han ind ved kommunen og fungerede i mange år som kæmner. I sit arbejde var kendt som en meget omhyggelig og hjælpsom mand, og fik der mange venner.
Ane Tøts Minde, Søndergade 40, Harboøre, omkring 1940.


