Mineulykke i Thyborøn den 10 oktober 1946
Mineulykke den 10. oktober 1946, kl. 18:00
To drenge var gået op til havet for at lege, her fandt de en landmine. Den ene af drengene, Leo, pillede ved minen, den eksploderede og nogle sprængstykker ramte ham. Leo mistede venstre hånd, højre ben og fik andre skader. Han blev straks ført til Lemvig sygehus, men døde i løbet af natten, af sine kvæstelser. Hans kammerat var utrolig heldig og slap uskadt.
Drengen var: Leo Eduard Jakobsen på 11 år.
Leo blev født den 4. januar 1935 i Thyborøn og var søn af malermester Bernhard Edvard Jakobsen og hustru Methea Sørine Jensen.
Leo blev begravet på Thyborøn kirkegård den 17. oktober 1946.
