Marie Larsen Stausholm

Fejl årstal på gravsten, hun er født i 1847.

Birthe Marie Laursen (kaldt Marie) blev 15. oktober 1847, og blev døbt i Harboøre kirke den 31. oktober. Hun var datter af indsider og fisker Laust Christian Thomasen Agger og Else Margrethe Pedersdatter i Langerhuse.

Marie døde den 19. juni 1933, Sandsgaardshus i Harboøre og blev begravet den 23. juni på Harboøre kirkegård. Enke efter fisker Mads Larsen Stausholm, som var med i den stor drukneulykke i 1893.

Marie blev gift den 23. september 1875 i Harboøre kirke med Mads Larsen Stausholm, som var født den 24. december 1846 og druknede den 21. november 1893. (se mere under efterkommere efter ulykken 1893)

 

Marie og Mads fik 5 børn:

  1. Maren Madsen Stausholm, født den 18-12-1876.
  2. Ane Margrethe Madsen Stausholm, født den 21. september 1879 og døde den 14-04-1889.
  3. Ane Gjertrud Kathrine Madsen Stausholm, født den 27-09-1881 og døde den 03-09-1935.
  4. Lars Madsen Stausholm, født den 10-02-1885 og døde den 28-02-1885.
  5. Kirsten Røn Madsen Stausholm, født den 06-07-1887 og døde den 14-07-1902.

Marie, omkring 1930.

 

Mads var fisker og de boede i et hus, Sandsgaardshus, i Harboøre. Efter Mads død fik Marie penge fra Harboøre Fonden. Det gik godt for hende, for i 1906 ses hun at være gårdejer af vester Sandsgaard og får hjælp af svigersønnen Chresten Madsen Bjerrum (gift med Ane Gjertrud Kathrine Madsen Stausholm).

Men desværre døde han allerede som 39 årig, den 18. februar 1913, så Marie valgte at sælge gården, Anders Vrist Langer købte gården, dog havde Marie udstykket en matrikel til sig selv, mat. nr. 28m (kaldt Tørrestakgaard) liggende Bjerrumsvej 14 i Harboøre. Her blev hun boende indtil hun døde, og døtrene Maren og Ane Gertrud overtog derefter ejendommen.

Bjerrumsvej 14, Harboøre, 1959.