Laust Thøgersen Egholm og Ane Pedersen Egholm

Laust Thøgersen Egholm blev født den 25. januar 1835, Egholm, Vrist, og blev døbt i Harboøre kirke den 8. februar. Han var søn af gårdmand Thøger Olesen Egholm og hustru Kirsten Laursdatter.

Laust døde den 16. februar 1922, Vrist og blev begravet på Harboøre kirkegård den 24. februar.

Laust blev gift i Harboøre kirke den 30. december 1863 med

Ane Pedersen blev født den 20. december 1838, Vrist og blev døbt i Harboøre kirke den 1. januar 1839. Hun var datter af indsider Peder Pedersen Bødker og hustru Kirsten Christensdatter, Egholm, Vrist.

Ane døde den 26. april 1912, Vrist og blev begravet på Harboøre kirkegård den 1. maj.

Der var ingen børn i ægteskabet.

 

Laust kom tidlig i livet i pleje hos Clemen Laursen på gården Paakjær i Vejlby, her blev han i hele hans opvækst og indtil ægteskabet med Ane. Han overtog gården Paakjær, matr. nr. 68 efter plejeforældrenes død. Den 26. juni 1861 overtog han skødet og drev landbrug fra gården indtil han den 10. juli 1901 solgte gården til Laust Christian Christensen Trillingsgaard.

Herefter købte han et lille hus i Vrist, på Strandvejen 97, hvor familien boede indtil deres død og levede af deres formue.

Laust havde også været indkaldt til militæret som alle andre unge mænd. Man kan se om veteraner fra 1864 i Ringkøbing Amt, at han gjorde tjeneste fra 10. januar 1864 til 4. oktober 1864, ved 2. Dragonregiment, 6. Eskadron som menig nr. 54 og fik erindringsmedalje i 1876-77.

Laust, havde efternavnet Egholm, med har aldrig boet på gården Egholm, det var hans forældre. Laust havde jo gården Paakjær i Vejlby.

Lidt om ejendommen Paakjær, eller På Kiær. Denne ejendom blev oprettet omkring 1650 af en mand, som hed Peder Christensen. For at skelne ham fra en anden mand ved samme navn, kaldt man ham Peder på Kiær. Derefter fik gården navnet Paakjær. Navnet voldte dog lidt problemer i stavemåden gennem tiden som Pochier, Påchier, Poikier, Poekjær og Påkjær.

Gården Paakjær i Vejlby, omkring 1900.

Gården havde fra slutningen af 1880´ dette udseende. Et imponerende firelænget omtrent lukket anlæg med stuehus mod syd staldlænge i vest med forlængelse mod vest og øst længe med køreport og aftægtsbolig. Flere byggefaser er repræsenteret med dels grundmur og bindingsværk. Bindingsværket, der her ses i ladens nordside og den nordlige del af øst huset, er et af egnens type med spinkle vægstolper direkte på syldsten i ydervæggen, tavlene ud muret med flade strandsten i ler mørtel uden fyldtømmer og taget båret af en svær højrems konstruktion. Påkjær-navnet stammer fra Hygum og kom til gården med en ny fæster omkring 1675. Navnet har siden fulgt gården og de slægter, der stammer herfra.

Strandvejen 97, Vrist, 1960. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto.