Jens Jensen Stausholm

Den 12. november 1766 døde forvalteren ved Baroniet Ryssensten Jens Stausholm, han var født den 8. maj 1706 i Kølhede i Bøvling, hvor hans forældre boede i 7 år. Forældrene var Jens Pedersen og Maren Jensdatter. Han kom med forældrene til Stausholm ved Harboøre og blev oplært der indtil han som 16-årig kom i tjeneste hos Baron Ove Henrik Juhl, som skrivedreng, derefter blev han skriverkarl, dernæst forvalter. Han blev 60 år, var ugift og den store arv gik til hans yngste søster Marie Cathrine Stausholm, som var gift med magister Poul Christen Riis, Sognepræst til Engbjerg og Harboøre.

Af J. Gr. Pinholt:

Forvalter Jens Stausholm ved »Rammegaard«, Ramme, barnefødt på Harboøre, stiftede i året 1766 et Legat på 8000 Rigsdaler, hvis Renter siden hans død er kommet trængende tilgode i syv af Lemvigegnens kommuner.

Af Fundatsen, der er dateret 6. november 1766, anføres følgende:

»Siden det er en fast ret, at alle mennesker skal dø, og ingen ved sin dødstime, og jeg på nogen tid har været svagelig, følgelig da år og alder tillige er derhos, desmere må forestille mig min fraskillelsestid ikke at være langt borte, så haver jeg i den hellige Trefoldigheds navn besluttet, herved at fastsætte, hvorledes efter min død skal forholdes med den formue, vor Herre haver givet og betroet mig, og det således som følger:

Til Ryssensteens og Rammegaards Godsers Fattige udi Skodborg og Vandfuld Herreder skal udtælles til næste snapsting efter min død en kapital af 8000 Rdlr., skriver otte tusinde rigsdaler, som leveres til Lehns-Baronen, enten i rede midler eller i suffisante gældsbeviser, der samme på rente besørger udsat og der efter den årlige rente i 2de terminer uddeler til hvert sogn efter indhentet efterretning fra præsterne om de fattiges antal og nødlidenhed, og skal af den for kapitalen erholdende forskrivning en verificeret genpart leveres til hver af herredsprovsterne, at indføres i herredsprotokollen, hver gang kapitalen omsættes, alt på det vides kan, at den er i god behold og vel forsikret…«.

Efter at der bestemmes udsat »til min ven, byfoged Jørgen Sørensen, Lemvig«, en kapital af 6000 Rdlr., »til min tjener Byrge Qvist« 500 Rdlr. »foruden mine liv- og gangklæder af uldent og Linnet, alt i henseende til hans lange og tro tjeneste«, samt til »husholdersken Anne Nielsdatter Nor«, der »skal have og nyde til arv og ejendom, den halve del udi Vandborg Mølle, uden nogen slags betaling derfor at give«, afsluttes der med følgende bestemmelse:

»Al min øvrige formue og efterladenskab, det være sig af hvad navn nævnes kan … skal alt sammen tilhøre min eneste søster og arving Marie Cathrine Stausholm, som er i ægteskab med velærværdige Hr. Poul Riis, sognepræst for Engbjerg og Harboøre Menigheder, hvorimod bemeldte min kære søster og svoger skal være forpligtede at betale min retmæssige gæld, besørge mig en sømmelig jordefærd, og bekoste mig en smuk ligsten over min grav og hvilested … «.

Fundatsen har fået kgl. stadfæstelse 5. december 1766.

Om legatets behandling bestemtes i Ringkjøbing amtsråds møde 15. august 1848 bl. a., at renterne fremtidig ikke skulde tilflyde sognenes fattigkasser, men derimod trængende i sognene, uden hensyn til om de er almisselemmer eller ikke, og at legatrenterne bør uddeles af præsten og to af forstanderskabet udnævnte sognemænd.

Renterne af legatet er siden da fordelt således mellem de pågældende kommuner:

Harboøre-Engbjerg ………………… 136 Kr.

Hygum-Hove …………………………. 88 kr.

Dybe-Ramme ………………………… 80 kr.

Vandborg-Ferring ……………………. 76 kr.

Fjaltring-Trans ……………………….. 84 Kr.

Bøvling-Flønder ………………………. 90 kr.

Lomborg-Rom ………………………… 86 kr.

Legatstifterens grav findes på Harboøre kirkegård, umiddelbart nord for kirkens kor. I årenes løb havde tidens tand og stadig upåagtethed så godt som udslettet ethvert minde derom; på et lidt sænket jordstykke, overgroet med ukrudt, fandtes kun enkelte stumper af den i sin tid »bekostede smukke Ligsten«, for øvrigt af uholdbar sandsten. Den, der skriver disse linjer, gjorde kommunalforeningen opmærksom på forholdet, der kun rimede sig slet med den taknemmelighedsgæld, kommunerne stod i til velgøreren og hans minde, og man besluttede straks at lade graven sætte i forsvarlig stand. Den restaureredes ved anvendelse af cement, så dens tilstand blev både varig og smuk, og den prydedes med en bavtasten af svensk granit, kunstnerisk og stilfuldt udført, af vægt godt 2500 kg og dimensioner 76X38X22 tommer, fra Schannongs firma, København.

Inskriptionen er sålydende:

Legatstifteren

Jens Jensen Stavsholm,

Forvalter

ved

Rysensten og Rammegaard,

*1706 +1766.

Ære være gud fader

Gud søn og gud helligaand

De syv legatnydende Kommuner

istandsatte Graven

1903.