Gamle Lingsted
Peter Nielson Lingsted blev født den 2. februar 1854 i Skaane, Sverige.
Peter døde den 18. august 1933 på Harboøre Asyl og blev begravet på Harboøre kirkegård den 22. august.
Lingsted var i sine unge år kommet til Danmark, han havde arbejdet rundt om i landet, mest ved jernbaneanlæg. Han havnede i Harboøre og fik kontakt til Gregers Kirk, som stod for høfdebyggeriet langs kysten.
Lingsted var en rigtig slider, som Greger Kirk satte pris på, ellers havde han ikke betroet ham et spand heste i længere tid. Lingsted var en hård negl, han var vant til at gøre sin på arbejdspladsen, men også tage en dram i kammeraternes selskab. Det gik ofte vildt til og ofte kunne man finde ham døddrukken i en vejgrøft.
Da han ikke kunne arbejde mere boede han i et anneks til fattiggården i Vrist, Røngårdsvej 7.
Trods det at bo i et hus som sognets beboere betalte, sagde han, han skulle ikke nyde fattighjælp. Men ser man i sognets protokol kunne man se, han fik hjælp.
Fra bogen hovedbog for fattigunderstøttelse 1903-1933, løbenummer 69:
I 1925/26 fik han kontante og Asylophold og brændsel for et beløb på 719,45
I 1926/27 var beløbet på 601,50 kr.
I 1927/28 var beløbet på 648,- kr.
I 1928/29 fik han kontant 420,- kr., 65 kr. til tørv, 120 kr. til husleje og 29,50 kr. til Lars Kruse
I 1929/30 fik han i alt 626,5
I 1930/31 fik han 641,50
I 1931/32 fik han 651,60
I 1932/33 fik han kontant 280,00 kr. og han var 142 dage på Harboøre Asyl, som kostede 213,- kr., han blev tilset af en læge (kostede 78,00 kr.) samt han fik medicin til 44,30 kr.
I 1933/34 var han på Harboøre Asyl i 140 dage, som kostede 240, kr., lægebesøg for 31 kr. og medicin for 42,85 kr.
Han døde den 18-08-1933 – fattigkassen betalte for en kiste, kostede 65,- kr., gravkastning 10 kr. og ligsyn kostede 2,- kr.
Peter Lingsted, omkring 1920.
Jens Peter Madsen erindringer om Lingsted:
”Gammel svensk havbørste fra tiden da høfderne blev bygget, så havnede han i Vrist og boede nabo til Gl. Grethe. Han havde ingen omgang med nogen, boede i den ene ende af Burbands hus, havde et værelse, køkken og gang.
Da vi flyttede ud til havet, og huset var i orden, sagde Grethe til os, så skal i love mig, at i giver Peder Lingsted nøglen til huset, så han kan passe på det når i ikke er herude. Vi undrede os, men betroede ham nøglen til Grethes Hus, men bag Grethes ønske lå meget, som gik op for os efterhånden. En drikfældig havbørste skulle man betro nøglen til sit hus. Vi børn brød os ikke om ham, vi måtte snart ikke grave nogen steder, og var af og til irriteret på ham. Han talte med svensk accent, den var han stolt af at være svensker, fik ikke aldersrente, men prinsesse Ingeborgs legat uddelt til gl svenskere der boede i Danmark. Når vi kom herud, kom Peder Lingsted over til os og når vi kørte til Lemvig, stod han med sin mørkeblå kasket i hånden og tog afsked. Når vi boede her i en måneds tid om sommeren kom han over at spise middag hos os hver dag. Peder Lingsted havde en dejlig hund, den hed Baldur cremefarvet pels lidt større end en Charlie. Jeg har taget et billede af ham og Baldur omme ved garagen.
Han bandede ganske skrækkelig til alt hvad han sagde. Hertil sagde min mor ”Peder Lingsted, hos os bander vi ikke sådan, så det vil vi ikke høre på” Min mor har fortalt det for mig. Han blev fornærmet og gik bort, kom dog igen en dags tid efter, og så bandede han ikke mere. Vi fik et godt forhold til ham, var glad for ham, når han kommer over at se til os, jeg ville udvide haven ved lysthuset, det skulle jeg ikke gøre, men til sidst var alt hvad vi gjorde godt. Han har levet i modsætning til sine omgivelser, var vred på mennesker, bitter over tilværelsen.
Ude i lysthuset sad han en dag og talte med min mor. Han sagde ”du strikker og strikker” bliver du da aldrig færdig. Han fortalte at han kom ud at tjene da han var 8 år, havde aldrig før spist sådan mad ved et bord som hos os. Tiden gik Peder Lingsted blev ældre og i året 1933 kom han på de gl. hjem i Harboøre. Her fik han et lille værelse med plads til seng, bord og et skab, det var meget primitivt, når jeg tænker herpå. Han døde i 1934 eftersommeren. I 1934 før skoleferien cyklede jeg til havet og tog omkring Harboøre, for at se til Lingsted. Han var vældig glad for mit besøg, men havde det meget dårligt. Jeg fortalte ham, at nu kom vi snart ud til havet når vi fik ferie. Nu gav Lingsted mig en gl. almanak, og bad mig om at give den til min mor. Jeg kiggede i den også, der var en del pengesedler indlagt, nok hans rørlige formue. Nu sagde jeg til ham, at mor kom i morgen, så kunne han selv give hende almanakken, jeg talte ikke om pengene. Herefter ringede jeg til Lemvig, fortalte om hændelsen og mente ikke han havde langt igen, var meget dårlig. Mor kom så næste dag, fik så af ham almanakken med pengene. Han sagde til mor, den skal du have. Jeg ved ikke hvor mange penge der var, et par hundrede måske, men det var mange penge i 1935.
Peder Lingsted døde kort tid efter, mine forældre var til begravelsen, og da det hele var overstået, sagde min far til graveren, at Peder Lingsteds grav skulle bevares, han blev meget forbavset herover ”skal Lingsteds grav holdes” Vi satte en gravsten på graven med flg. Tekst ”Gamle Lingsted”
Vi har betalt for at holde gravstedet til 1993, jeg overtog det efter mine forældre, så holdt jeg op. Gravstenen står nu ved siden af stenen over ”Gamle Grethe” for enden af hovedindgangen til Harboøre Kirke.
Folk studser over de sære gravsten, en dag blev jeg ringet op fra Holstebro, det var en mand der havde været på ”Harboør Kirkegård” set gravstenen, fik oplyst i Præstegården, at jeg hold gravstedet, han ringede til Grindsted for at høre historien bag denne indskrift. Den er nu fortalt her.”
Røngårdsvej 7, Vrist, 1960