Gamle Grethe

Margrethe Andersen Røn blev født den 15. september 1843, Vrist og blev døbt i Harboøre kirke den 24. september. Hun var datter af gårdmand og fisker Anders Laursen Røn og Else Marie Laustdatter Rytter.

Margrethe Andersen Rønn, døde den 22. november 1927 på Harboøre Asyl, og blev begravet den 28. november på Harboøre kirkegård.

Grethe havde huset på Røngårdsvej 8 i Vrist.

Grethe foran sit hus i Vrist, omkring 1920.

 

Fra Harboøre Asyl dagbog:

”Den 2. maj 1927 flyttede ugift Margrethe Andersen Røn, født den 15. september 1843 – hertil Asylet, medbragte sengested med sengetøj, en stor og lille dragkiste, 1 bord – 2 stole, en puf med mere.

Den 22. november 1927 døde Grete Andersen Røn, 64 år gammel, blev samme dag ført om på ligkapellet, blev begravet den 28. – tilstede var hendes familie – som spiste til middag – hvor de sammen med flere mødtes på kapellet kl. 2 – hvor pastor Andreasen holdt ligtale over nogle vers af Davids – Følget drak chokolade og kaffe her på asylet hvor pastor Andreasen sluttede med en andagt.”

Grethes hus, omkring 1930.

 

Jens Peter Madsen erindringer om gamle Grethe:

”Her vil jeg forsøge at fortælle om gamle Grethe, hvordan vi fik hendes hus som i 1997 har været i familiens eje i 70 år. Jeg var9 år, da vi fik huset, så det hele står ret levende for mig. Jeg er den sidste af mine 4 søskende, der er tilbage, derfor skal dette skrives ned nu.

Gamle Grethe hed Grethe Røn sognefoged P. Mollerup var hendes søster søn. P. Mollerup var sognefoged i Vrist i 1927 og boede i huset overfor Skalvej, i huset hvor nu hans barnebarn Peder Mollerup bor.

Gl. Grethes fødselsdag og år ved jeg ikke, da vi fik huset i 1927, var hun 89 og boede på Asylet i Harboøre (De gamles Hjem)

Gl. Grethe var ugift og boede alene i det gl. hus. Hun gik ud som hjælp i hjemmene, nærmere oppe hos de velhavende bønder, når der skulle være fest, som høstpige i høstens tid. Jeg ved, at hun kom så langt væk som ”Herpinggård” i Ferring og gik til fode. Da vi fik huset, havde loftet ikke været ryddet i mange år, hvad andre folk smed væk, det kunne hun altid bruge, her havde hun en vis samlermani, således fandt vi bl. a. på loftet en gl. krenalinestativ, sikkert fra Herpinggård. Her var også en holder til at bære slæb, brugtes i Elverhøj, den hænger på vægen i den store stue. I storstuen er intet forandret her er kopi af slagbænken og bordet. Bibelen lå altid for bordenden nedenunder er en skuffe, her havde Grethe sine briller.

Billedet ”Gud velsigne vender hjem” er fra Grethes tid, det samme med bilæggerovnen, der var også mere i den anden stue, men blev taget ned for år siden. Man kan godt sige, at Grethe var noget af en særling, hun var ikke som de andre beboere – gennem Alfred Nielsen, var nogle ligefrem bange for hende. Alfred har fortalt, at de havde et får der døde, han så gl. Grethe ”læse over det” samt bad nogle bønner, før det blev begravet.

Grethe boede her med sin gl. Mor, huset var faktisk aftægtshus fra Røngården, da vi fik huset, var der ingen jord til, så min far måtte købe 1 tønde land, han fik at vide af Alfreds far, han kunne jo leje jorden, men min far skulle ikke have hus på lejet grund. Grethe gik som sagt op i ”Herredet” og arbejde her og der på gårdene, det var den gang meget fattigt på Harboøre.

Således fik Grethe også arbejde på gården Kubstrup i Vandborg-Ferring kommune. Det var min bedstefar ”Ole Møller” der ejede Kubstrup, han havde 5 døtre Caroline, Mathilde, Marie, Jenny og Martine. Jenny det er min mor, hun har fortalt, at Grethe har været barnepige for dem, når der var fest kom hun til Kubstrup og hjalp til, var der ”Barsel” på de forskellige steder, så var hun også med der. Grethe var en lille spinkel kvinde en 1½ m høj, meget mager og tynd.

Når Grethe havde arbejdet på gårdene, fik hun naturalier i stedet for penge. Hun kunne få et får med lam, røget skinke – og ude fra fiskerne fik hu forærende fisk. Hvordan kunne Grethe dog eksistere den gang, det var ved slid og slæb, således havde hun en ekstra indtægt ved at kunne ryge kød for folk, så der havde hun en lille indtægt. Ude i køkkenet var der åben ildsted, så kunne hun hænge kødet op under skorstenen, da vi lavede forandring i køkkenet, fandt vi rester af et par skinker, der var kun benet tilbage. Grethe havde høns ude i laden, samt et par får, her var også en stor gruekedel og en ovn som man kunne bage i på gammeldags mener. Vi fandt på loftet de herligste gl. jydepotter en vådbindersten fra 1826, nedenunder står ridset 1626.

Sognefoged P. Mollerup er filmet i den store stue af H. P. Hansen, Herning, hvor han arbejder med fiskenet og bruger stenen. Filmen er i privat eje, haves ikke på museet. Efter Alfreds beskrivelse var Grethe noget af en særling, nogle folk var bange for hende, hun havde i formulerer hun læste over døde dyr. Hun gik altid med forklæde og et tørklæde på hovedet, bundet under hagen. Ole og jeg havde et godt forhold til hende, vi var ikke bange for hende og det var spændende at komme ud at besøge hende. Da var der ingen sommerhuse i Vrist, fårene løb løse omkring i klitterne, de var markerede, så ejermanden havde hver sit mærke. Bag stationen var uret ”faresignal” vartegn i Vrist i 1926 -27.

Grethe var vældig frisk trods sin høje alder. Jeg husker, at vandet hos hende havde en gullig farve, kunne ikke drikke det, da stod pumpen ude i laden, viste sig senere det var en død høne der var faldet i vandet.

Ud til laden var der i døren en skydelem, så behøvede hun ikke åbne døren, når hønsene skulle have nogle rester, eller hun kunne se hvordan fårene havde det. Grete havde en vis samlemani, jeg husker fra hendes venstre stue alle de ting hun havde, når vi var på besøg pr tog med mine forældre. Ole og jeg fik lov at gå derind, jeg må da have været 7 år. Vi fik et fl. Påskeæg ikke til at spise. Hun havde en stor dragkiste og en lille, der stod al muligt nips hun havde samlet. Den lille dragkiste står nu i stuen med slagbænken, Grethe var et natur-menneske, meget dybt tænkende en klog gl. kvinde ikke anerkendt af missionen på Harboøre. Alfred Nielsen har fortalt mig at hun af og til kørte hestevogn med hans forældre til kirke i Harboøre.

Min mor har hele tiden holdt forbindelsen med gl. Grethe vedlige så sker der følgende. Min ældste bror Karl Emil blev syg det var i året 1908-1910 før jeg blev født han fik et angreb af tuberkulose og skulle for helbredets skyld gerne være ved havet i sommermånederne, så min mor tog om morgenen toget ud til Vrist, var nede ved havet, og Grethe kom så med eftermiddagskaffen. Her fandt Grethe ud af, at min mor og far samt Karl kunne bo hos hende, (da var han enebarn) så kunne min far tage cyklen herud hver aften, hvilket så skete. Den første aften min far kom, stillede han cyklen ved husenden af huset, da det var sengetid, kom Grethe slæbende med cyklen, den skulle da ind i laden. Min far sagde til Grethe ”lad blot cyklen stå ude” Hertil svarede Grethe ”tror du at jeg vil ha en mandscykel stående ved mit husende en nat over” (underforstået, hvad kunne folk ikke få ud af det) Så fremover kom cyklen inden døre. Min bror kom sig, det havde været en fin sommer. Så vender vi tilbage til året 1926, da sker der noget alvorligt for gl. Grethe, hun skal på Lemvig Sygehus, hun har fået koldbrand i højre ben. Da boede vi i Vasen 14, var ikke flyttet i Vestergade. På sygehuset beder gl. Grethe, om de ikke vil sende hendes tøj hjem til mine forældre, på denne måde fik vi at vide, at Grethe var kommet på sygehuset i Lemvig, så min mor var hos hende hver dag, vi var af og til også med. Jeg var jo vældig optaget af, hvad der skulle ske. Det var en stor operation den gang og man havde sine betænkeligheder om Grethe ville overleve. En dag siger Grethe til min mor, ”æ vil gern til i ska ha’ mi hus” Hun var selv klar over den alvorlige operation, min mor sagde til Grethe, det skal du ikke tænke på, vi bor i Lemvig tænk på dem ude ved havet. Nej – I ska ha den, sagde hun. Huset var i en meget dårlig forfatning, det hele var ved at falde sammen, så sagde min mor, jeg skal lige tale med Peder derom. Enden på det blev, at vi fik tilskrevet huset, da vurderet til 50 kr., der blev skrevet ”Murrester”, der var ingen jord til så min far måtte købe en tønder land, det har jeg nævnt tidligere. Nu havde gl. Grethe ro ”hendes hus var i de bedste hænder”, hun var klar over hvor alvorlig operationen var. Dagen før operationen var min mor og se til Grethe, da sagde Grethe følgende ” æ hår ellers haft besøg af noget af det willest på hele Harbør” Det var Gertrud Hvas.

Hun ville lige se til mig, havde hørt, at jeg skulle opereres næste morgen. Hun sagde til mig om jeg vidste, hvorfor jeg lå her, Grethe svarede Ja – for at få mit ben sat af. Nej sagde fru Hvass det var nu også en anden grund: Det var for minde synders skyld, og hun ville have mig omvendt til Jesus. Hvad sagde du så Grethe, spurgte min mor, Jeg svarede og sagde ”æ tror, at ham på korset er død ligeså godt for mine synders skyld som for din. Da min mor gik fra sygehuset den dag, da mødte hun Pastor Laursen Vig fra Bøvling. Han sagde jeg synes du smiler Jenny, og du er på sygehuset. Min mor fortalte ham om gl. Grethe, hvortil tilføjede hun, det var mere end en hel prædiken. Grethe kunne sætte tingene på plads, hun blev ret kendt på sygehuset. Her vidste man ikke, hvordan man skulle tiltale hende, så man kaldte hende ”Bedste” Hertil svarede Grethe ”det må i gerne, men æ ku fortæl’ jen, at æ hverken har været givet eller lokket” så var tingene sat på plads.

Grethe fik benet sat af, det gik godt, vi så den kunstige attrap, hun nu skulle lære at gå med. Benet var sat af helt oppe over knæet, hun lærte at gå, en dag gik hun med overlæge —– og placerede benet på han fod. Her sagde hun ”æ ku ski æt flyt den” Nu var det store spørgsmål, Grethe ville hjem i sit hus. Det blev så ordnet på den måde, at en datter af P. Mollerup Grethe Mollerup skulle forsøge at passe hende hjemme. Hun havde ordnet huset, ferniseret gulvene, de var ellers strøet med hvidt sand. Vi havde fået en gl. Ford, mine forældre Ole og jeg hentede hende på Sygehuset, da vi kom op på Engbjerg bakker, bad Grethe min far standse, ”nu ka æ se æ haw” Grethe kom hjem, men det gik jo ikke hun var utilfreds med de ferniserede gulve, besværlig med toiletbesøg, så inden længe kom hun på Asylet i Harboøre, hvor hun fik en god pleje. Her var fars kusine Anna Bro bestyrerinde, det må have været i eftersommeren 1926. Nu begyndte min far at ordne ved huset, nyt overalt, da var der endnu cementgulv i den venstre stue. I foråret 1927 blev huset tækket af en tækkemand fra Strande. Jeg husker mor – far- Ole og jeg sov i den lille stue. Min far havde ved auktion i Langerhuse købt nogle skibskøjer fr Bragdø, der var 2 i den lille stue samt 4 i den venstre. Mor – far – Ole og jeg sov i den venstre stue. I 1927 var huset så nogenlunde i orden, vi fik lavet et skilt med navnet ”Grethes Hus” malet af Gjerulff, står bag på skiltet, så skulle Grethe jo hen at se sit hus. Det skete på følgende måde, alle beboerne af de gamle på asylet ble inviteret på eftermiddagskaffe, der var vel ca. 10 stk. og af frivillige blev de kørt herhen. Mor fik Grethe under armen de skulle se huset udefra, jeg havde en stol med, så Grethe kunne hvile sig ind imellem. Da hun så skiltet ”Grethes Hus” sagde hun nu ka æ værkelig se, at der er mi hus. Til julen 1927 fik vi fra Asylet en glaskugle hvorpå maler Mollerup havde malet ”Grethes Hus” som tak for sidst.

Grethe døde på Asylet efteråret 1928, hun var det første døde menneske Ole og jeg så, da hun lå i kapellet. Vor mor syntes nok også vi skulle vide at der er noget der hedder døden

Begravelsen i Harboøre

Det var Pastor Andreasen der var præst og begravede Grethe. Jeg var ikke med men har fået følgende fortalt. Grethe var stadig ikke omvendt så det var en ganske skrækkelig ligtale, der blev holdt. Præsten gik ud fra Barbara en hor kvinde, og talen bygget op herefter. Der var kaffebord bagefter, Præsten var også med, da sagde min mor følgende ” Når vi besøgte Grethe, lå altid hendes bibel og salmebog fremme. Syntes det var hårde ord præsten havde brugt i sin tale. Vi bevarede Grethes Grav til 1994, der står på stenen kun Gamle Grethe.”