Christian Langer og Ane Dorthea Langer
Kristjan Langer Kristensen (navneforandring i 1921 til Christian Langer), blev født den 23. september 1890 og blev døbt i Harboøre kirke den 28. september. Han var søn af gårdmand og strandfoged Anders Vrist Kristensen og hustru Kirstine Kristensen Langer.
Christian døde den 16. august 1966 og blev begravet på Harboøre kirkegård den 19. august.
Christian blev gift i Harboøre kirke den 6. december 1918 med
Ane Dorthea Poulsen Vrist, blev født den 19. juni 1892 og blev døbt i Harboøre kirke den 26. juni. Hun var datter af gårdejer Poul Jensen Vrist Nielsen og hustru Ane Margrethe Pedersen Sandsgård i Norsgård, Harboøre.
Ane Dorthea døde den 3. januar 1963 og blev begravet på Harboøre kirkegård den 8. januar.
Christian og Ane Dorthea fik 9 børn:
- Anders Vrist Langer, født den 06-02-1920, Langerhuse.
- Ane Kirstine Vrist Langer, født den 05-05-1921, Langerhuse.
- Anna Margrethe Vrist Langer, født den 12-05-1923, Langerhuse.
- Kirstine Vrist Langer, født den 25-01-1925, Langerhuse.
- Poul Wrist Langer, født den 18-05-1926, Langerhuse.
- Christian Valdemar Vrist Langer, født den 12-02-1928, Langerhuse.
- Verner Langer, født den 28-06-1929, Langerhuse.
- Helene Langer, født den 27-03-1931, Langerhuse.
- Karen Vrist Langer, født den 11-12-1933, Langerhuse.
Kort før ægteskabet overtog Christian gården Øster Rønlangergaard, Flyvholmvej 31, Langerhuse og her blev familien indtil deres søn Valdemar overtog den i 1960.
Christian og Ane Dorthea, 1960.
Uddrag fra Lemvig Folkeblad den 05-01-1963:
Dorthea Langer var fra Harboøre, hvor hun har boet det meste af sit liv. For 2 – 3 år siden overtog en søn forældrenes gård og ægteparret flyttede til et mindre hus.
Der har været 9 børn i ægteskabet, men er død. En søn er kordegn i Lemvig, en bor i Holstebro, medens de øvrige seks alle er bosat i Harboøre.
Dorthea har været stærkt knyttet til Indre Mission, men har ellers været en hjemmets kvinde, en særdeles god mor, for sine ni børn. Hun har været plaget af forskellige sygdomme i sin tid og har et par gange været indlagt på sygehuset.
Uddrag fra Lemvig Folkeblad den 16-08-1966:
Christian drev i sin ungdom både fiskeri og landbrug. Han kom med redningsvæsenet og var i mange år opsynsmand ved Flyvholm Redningsstation. Han har øvet en stor indsats i redningsvæsnets tjeneste, og det er blevet officielt påskønnet ved, at han blev dekoreret med dannebrogsmændenes hæderstegn og fik tildelt fortjenstmedaljen og redningsvæsenets jubilæumsmedalje.
Christian var en af Indre Missions mest trofaste støtter i Harboøre. Han oplevede personlig de store ulykker på havet i slutningen af forrige århundrede og de vækkelser, der fulgte efter.
Personlig var Christian en beskeden mand, hvis natur det var at holde sig selv i baggrunden, men han var altid rede til at gøre et arbejde for det, der lå ham så stærkt på hjerte, og han har på sin stilfærdige måde betydet overmåde meget for mange mennesker på Harboøre gennem årene.
Gården Øster Rønlangergaard, 1955.



