Anton Christiansen Langer og Christian Langer.
Anton Kristjansen Langer (Anton Christiansen Langer) blev født den 30. oktober 1891, på Øster Rønlangergaard, Langerhuse og blev døbt i Harboøre kirke den 1. november. Anton var søn af strandfoged Kristian Langer og hustru Kirstine Jensen Flyvholm.
Anton døde den 19. januar 1919, Posthusgade, Lemvig, begravet den 22. januar på Harboøre kirkegård.
Anton Christiansen Langer, fisker i Lemvig, og han blev gift den 23. oktober 1913 i Harboøre kirke med Ane Bruun Noermark, som var født den 17. september 1891, Hygum.
Anton og Ane fik 4. børn:
- Anders Langer, født den 06-02-1913, Flyvholm, Harboøre.
- Krista Christiansen Langer, født den 17-11-1914, Vejbelsgade 10b, Lemvig.
- Christian Langer, født 07-02-1916, Lemvig og døde den 05-07-1921, på epidemihuset i Lemvig. Han blev begravet sammen med sin far på Harboøre kirkegård.
- Karen Langer, født 08-07-1917, Posthusgade, Lemvig.
Da man i den 1. februar 1916 lavede folketælling, boede familie på adressen Vejbelsgade 10b i Lemvig og Anton var fraværende da han var på havet.
Sammen med Antons familie boede også hans moder, som var enke, samt en logerende Kathrine Noermark, der var søster til Ane.
Brudebillede af Anton og Ane, 1913.
Ane med deres børn, 1920.
Set fra venstre: Christian, Ane, Karen, Anders og Krista.
Ane blev gift for anden gang den 21. oktober 1921 i Harboøre kirke med enkemand og fisker Søren Røn Nielsen, der var født den 8. juni 1864 i Vrist. Derefter flytter Ane til Vrist og fik flere børn med Søren.



