Anders Rønn Jensen Knak og Katrine Rønn Jensen Knak
Anders Røn Jensen Knak, blev født den 1. februar 1877 i Klithus i Vejlby, Harboøre, og hjemmedøbt den 2. februar. Han blev fremstillet i Harboøre kirke den 4. marts 1877. Ved dåben blev han båret af pigen Sidsel Pedersdatter Røn, faddere var: pigen Marie Larsdatter, gårdmand Joseph Knaks hustru, boelsmand Peder Larsen og ungkarl Kristian Jensen, alle fra Harboøre.
Anders var søn af bonde, fisker og tømrer Jens Madsen Knak og husmoder Johanne Christensen Røn.
Anders blev konfirmeret den 5. april 1891 (1. søndag efter påske), i Harboøre kirke. Præsten skrev gode kundskaber og meget god opførelse.
Efter endt skolegang blev han fisker og han var kun 16 år da han begyndte på Redningsskibet Lilleøre. Det var ved den store Harboøre-ulykke i 1893, hvor han frivillig gik med Lilleøre ud og var med til at redde et bådelaug. Han blev ved denne lejlighed dekoreret med Redningsmedaljen og stod som landets yngste redningsmand. I 1897 blev han ansat som betjeningsmand ved Lilleøre Redningsbåd og i 1902 blev han bådens fører, denne stilling havde han lige til hans død. Han var med til at redde i alt 108 menneskeliv. Engang i 1930´erne blev han tildelt Dannebrogsmændenes hæderstegn.
Anders boede i Klithuset, sammen med sin moder, indtil hun døde den 23. februar 1901.
Kort efter moderens død, blev han gift med Kristine Andrea Katrine Andersen, den 23. august 1901 i Harboøre kirke af pastor Berthelsen, forlover var: fisker Joseph Hav og fisker Thomas Christensen, begge fra Harboøre.
Brudebillede af Kathrine og Anders.
Kristine Andrea Kathrine Andersen, kaldt Kathrine, blev født den 19. februar 1878, Harbøl på Jegindø og døbt i Jegindø kirke den 24. februar 1878. Ved dåben bar pigen Johanne Katrine Christensen fra Harboøre hende, faddere var: Anne Kristine Pedersen, gårdmand Mads Sørensen og hustru, Laust Røn og Niels Lauridsen.
Kathrine var datter af fisker Peder Kirk Andersen og husmoder Karen Christensen Holm.
Da faderen døde i 1879 og moderen giftede sig igen, i 1881, kom Kathrine i pleje i Harboøre. Plejeforældrene var Anders Henrik Jensen og hustru på Stausholm i Harboøre. Kathrine blev konfirmeret palmesøndag, den 10. april 1892 i Harboøre kirke, præsten skrev meget gode kundskaber og meget god opførelse. Kathrine blev nok boende hos sine plejeforældre indtil hun blev gift.
Efter de var blevet gift flyttede Kathrine til Klithuset i Vejlby, hvor Anders jo boede. Der boede de hele livet og hvor Anders drev hans fiskeri fra.
Anders døde pludselig, kun 60 år gammel, den 31. juli 1937 og han blev begravet den 6. august 1937 på Harboøre kirkegård. Flere aviser skrev om hans død og bedrifter, bl.a. Ringkøbings Amts dagblad, Ringkøbing Amts-tidende, Aarhus Amtstidende og Jyllandsposten.
Kathrine var en flittig og stræbsom kvinde og hun blev boende i Klithuset indtil omkring 1961, da hun på grund af svagelighed flyttede ind til en datter i Harboøre.
Den 1. januar 1963 flyttede hun ind på De gamles hjem i Harboøre. Her døde hun på grund af en hjerneblødning i en alder på 85 år, den 9. april 1963 og dagen efter kom hun på kapellet efter at lærer Brorson Nielsen holdt en lille andagt for hende. Kathrine blev begravet den 13. april 1963 på Harboøre kirkegård og familien holdt selv begravelsen.
Anders og Kathrine fik tolv børn:
- Jens Johan Jensen Knak, blev født den 1. august 1902 i Vejlby, Harboøre og han døde den 7. marts 1903 i Vejlby, Harboøre.
- Jens Johan Jensen Knak, blev født den 1. november 1903 i Vejlby, Harboøre og han døde den 14. januar 1984 i Lemvig.
Jens blev gift med Anna Andersen den 29. maj 1944 i Lemvig kirke. Anna var født den 2. juli 1912 på Stationsvejen 6, Lemvig og hun døde den 7. november 1992 i Lemvig.
- Karen Jensen Knak , blev født den 27. december 1904 i Vejlby, Harboøre og hun døde den 28. december 1968 i Harboøre.
Karen blev gift med gårdmand og vognmand Laurits Mørk Nielsen den 29. december 1928 i Harboøre kirke.
- Ane Margrethe Jensen Knak, blev født den 25. juli 1906 i Vejlby, Harboøre.
Ane Margrethe blev gift med Jens Evald Sørensen, som var født i Herlev.
- Johanne Jensen Knak, blev født den 30. september 1907 i Vejlby, Harboøre og hun døde den 1. februar 1920 i Epidemihuset, Lemvig.
- Peder Kirk Jensen Knak, blev født den 15. oktober 1908 i Vejlby, Harboøre og han døde den 15. august 1965 på Centralsygehuset i Esbjerg.
Peder blev gift med Methea Marie Christine Thiim Sørensen den 28. november 1936 i Guldager kirke. Methea var født den 11. august 1908 i Esbjerg og hun døde den 7. juli 1987 i Esbjerg.
- Klemme Kristian Jensen Knak, blev født den 6. januar 1910 i Vejlby, Harboøre og han døde den 3. maj 1975 i Esbjerg.
Klemme blev gift med Gudrun Nielsen den 27. december 1936 i Aadum kirke. Gudrun var født den 9. august 1914 i Sdr. Nissum.
- Karl Johannes Jensen Knak, blev født den 15. marts 1911 i Vejlby, Harboøre og han døde den 3. juni 1981 i Esbjerg.
Karl Johannes blev gift den 3. januar 1940 i Zion kirken i Esbjerg med Vera Elise Dam Sillesen, som var født den 26. august 1920 i Esbjerg.
- Laurits Jensen Knak, blev født den 30. juli 1912 i Vejlby, Harboøre og han døde den 15. november 1974 i Thyborøn.
Laurits blev gift med Lilly Hansen den 3. august 1941 i Harboøre kirke. Lilly var født den 6. februar 1918 i Langerhuse.
- Martine Annine Katrine Jensen Knak, blev født den 29. marts 1914 i Vejlby, Harboøre og hun døde den 8. oktober 1992 i Esbjerg.
Martine blev gift med Anders Drejer Stausholm den 6. november 1938 i Harboøre kirke. Anders var født den 20. oktober 1914 på Jegindø og han døde den 30. august 1988 i Esbjerg.
- Elna Marie Jensen Knak, blev født den 13. november 1915 i Vejlby, Harboøre og døde den 29. maj 2003 i Lemvig.
Elna Marie blev gift med Niels Rønn Lilleøre den 17. april 1938 i Harboøre kirke. Niels var født den 20. november 1910 i Vejlby, Harboøre og han døde den 23. april 1976 i Lemvig.
- Martin Ducinius Jensen Knak, blev født den 28. marts 1918 i Vejlby, Harboøre og han døde den 10. februar 1938 i Harboøre.
Familiebillede omkring 1928.
Bagerste set fra venstre: 1. Margrethe, 2. Karl Johannes, 3. Klemmen, 4. Peder, 5. Jens Johan Jensen, 6. Laurits og 7. Karen.
Forrest set fra venstre: 1. Ninna, 2. Anders Rønn, 3. Martin, 4. Katrine Rønn og 5. Elna.



