Anders Christian Mikkelsen

Anders Christian Mikkelsen født den 19. januar 1866, Jørsby sogn, Morsø, hjemmedøbt den 19. januar og bragt til Jørsby kirke den 30. marts. Han var søn af Mikkel Christian Andersen og hustru Else Marie Mikkelsen i Jørsby.

Anders døde den 29. september 1944 på Amtssygehuset i Lemvig, og blev begravet den 5. oktober 1944 på Harboøre kirkegård. Ved hans død stod i kirkebogen: Anders Kristian Mikkelsen, smed, aldersrentier i sønder Vrist, gift med Ane Larsine Larsen.

Anders blev gift første gang den 11. august 1889 i Vandborg kirke med Sidsel Cathrine Laursen, der var født den 10. juni 1858 i Bøvling sogn, hjemmedøbt den 11. juni og bragt til Bøvling kirke den 22. august. Hun var datter af ugift fruentimmer Marie Cathrine Laursen, 22 år og udlagt barnefader ungkarl Laust Larsen af Bøvling.

Sidsel døde den 29. marts 1919, sdr. Vrist, og blev begravet den 4. april på Harboøre kirkegård.

 

Anders og Sidsel fik 8 børn:

  1. Mikkel Kristian Mikkelsen, født den 12-09-1889, Vandborg
  2. Else Marie Katrine Mikkelsen, født den 17-06-1891, Harboøre
  3. Maren Johanne Marie Mikkelsen, født den 18-09-1892, Harboøre
  4. Kristen Brandt Mikkelsen, født den 05-05-1894, Harboøre
  5. Jens Kristian Mikkelsen, født den 08-04-1896, Harboøre og døde den 19-11-1996.
  6. Agathe Josefine Tomine Mikkelsen, født den 21-03-1898, Harboøre og døde den 26-10-1963, Fjaltring.
  7. Laursine Martine Mikkelsen, født den 21-07-1900, Harboøre og døde den 29-11-1981, Harboøre.
  8. Silius Andreas Mikkelsen, født den 02-12-1902, Harboøre.

Anders blev gift for anden gang den 18. maj 1920 i Harboøre kirke med Enken Ane Lausine Larsen, der var født den 23. oktober 1879, Langer. Hun var datter af strandfoged Anders Larsen Kruse og hustru Mariane Andersen. (Det var Ane´s 3. ægteskab, 1. ægteskab var med Ole Willumsen, døde den 9. marts 1908, 2. ægteskab var med Anton Marinus Jakobsen, der døde den 14. september 1916).

Anders og Ane Lausine, omkring 1930.

Følger man folketællingerne og kirkebøgerne kan man se, at Anders havde prøvet lidt forskellige erhverv. I 1889 var han gårdbestyrer i Hygum, i 1890 var han smedesvend i Vandborg. Da de flyttede til Vrist i 1891 fik han arbejde ved VBV, som kystarbejder, i 1896 ses han som fisker og i 1898 var han arbejdsmand.

Strandvejen 118, Vrist, omkring 1930.

 

Den 12. december 1900 købte han matr. nr. 55d i Vrist, Strandvejen 118. Her drev han så smedeforretning resten af hans arbejdsliv. Anders’ hustru blev boede på ejendommen indtil 1954, hvor hun solgte den til Otto Nielsen.

Ane flyttede til Klinkby, hvor hun døde den 1. august 1957 og blev begravet den 6. august på Harboøre kirkegård.