Alexander Newskys stranding.
Den 25. september 1868 strandede den tre-mastede Orlogsfregat ”Alexander Newsky”. Fregatten havde hjemsted i Petersborg, Rusland. Kaptajnen hed Oscar von Krämer og skibet var på vej fra Piræus, Grækenland til St. Petersborg, Rusland. 719 mand blev reddet med fiskerbåde og redningsbåde, og kun 5 mand druknede. Alle 5 blev begravet på Harboøre kirkegård, senere blev 2 mand dog flyttet til en gravplads i Rusland (de var officerer).
Alexander Newsky (Александр Невский) var navnet på en russisk folkehelt fra 1200-tallet og en fuldrigget 3-mastet skruefregat med 51 kanoner, som efter et togt i Middelhavet var på vej fra Piræus i Grækenland tilbage til Sankt Petersborg, vistnok via Plymouth i Devon. Natten til den 25. september 1868 strandede den ud for Knopper på Harboøre Tange i stiv kuling fra vestnordvest, (400 meter fra kysten).
Alexander Newsky´s stranding ved Knopper, 1968.
Blandt de 724 ombordværende var den 18-årige russiske zar-søn storfyrst Alexei og hans lærer i navigation adjudanten Konstantin Posyet, samt den finsk-fødte kaptajn J. F. O. von Krämer og en baron von Schilling.
Efter at vinden havde lagt sig om natten kunne redningsaktionen begynde. Redningsbåde, fiskerbåde og Fregattens egne både sejlede i pendulfart mellem skibet og kysten. Under en af disse ture druknede 4 mand, da en af Fregattens mindre båd kæntrede. Den sidste druknede, var en sømand som blev utålmodig og sprang i havet (han troede han kunne svømme i land).
Storfyrsten, Posyet og enkelte andre rejste snart til Tyskland, hvor zaren befandt sig. De øvrige sendtes fra Struer med tog til Århus, hvorfra fregatten Jylland sejlede dem hjem til Kronstadt på Kotlin-øen ved Sankt Petersborg. Hvorfra der som tak betaltes 3500 rubler og medfulgte medaljer og hæderstegn.
Vraget ligger pga. kystens tilbagerykning nu knap 1 km ude på 10-12 meter vand. Kystcentret i Thyborøn har en fin udstilling med effekter fra skibet, på haven i Thyborøn og foran Harboøre kirke ligger de 2 store tunge ankre, på godt 5 ton, som blev opsamlet i 1958.
Få flere oplysninger på arkivet.