Erindringsskrivekursus

Skriv om dit liv og din egn.

Mange har lyst til at skrive om deres liv, men det kan være svært at komme i gang. På erindringsværkstedet giver Lemvig kommunes huskunstner Johanne Mygind gode råd og inspiration til, hvordan man kommer i gang med at skrive sine egne historier ned. I løbet af eftermiddagen får vi både litterære smagsprøver og skriveøvelser, som får hukommelsen og skrivelysten på gled. 

Det foregår tirsdag den 7. november fra klokken 15:00 til klokken 17:30 i Lokalarkivets lokaler i Harboøre.

Det er for alle, ung som gammel. Alle har jo oplevet noget og det er guld værd, at få det på skrift til sine efterkommere eller til sig selv.

Det kræver ikke det store udstyr at deltage, papir og blyant eller en PC, man medbringer det man gerne vil bruge.

Når man så kommer hjem og begynder at skrive, opstår der garanteret nogle spørgsmål, så derfor kommer der en opfølgning, det er tirsdag den 16. januar 2024, klokken 15:00. Hvor Johanne Mygind igen kommer for at hjælpe.

Arrangementet er gratis, man møder bare op – håber vi ses.