Lokalarkivet i Harboøre viser billeder og film på Wærket i Thyborøn, tirsdag den 14. november, klokken 19:00.
Her vil arkivet vise billeder, om nogle af de mange forretninger, som er eller har været i Thyborøn, og fortælle om dem. Der har jo været en del forretninger i Thyborøn, som ikke er der mere, men som mange kan huske.
Som: P. Rubys skibshandel, Kirkedahl, Valdemar Petersen, Havnebageriet, Mollerup & Broe, Kjelds cykelforretning, Tatol og mange flere.
Som afslutning vil arkivet vise en lille film, hvor man ser personer i Thyborøn, kendte som ukendte, børn og voksne, i hjemmet og på havnen.
Arrangementet er gratis, man møder bare op.