Alexander Newsky´s anker

I år er det 150 år siden den Russiske Fregat Alexander Newsky strandede ved Knopper. I den forbindelse har arkivet været så heldig at erhverve et anker fra skibet.

Ankeret er fundet hos KEBE møbler ved Aarhus, det havde oprindeligt stået ved Anker Stålfjedre i Viby, som købte det af vragfisker Sigurd Damgaard i 1958. Det var Leif Nielsen fra Viby arkiv, som satte hele processen i gang, han undrede sig over, hvad laver et anker i Aarhus, som hører til ved vestkysten. Vi fik kontakt til KEBE-møbler og de var villig til at sælge ankeret til os.

Arkivet havde dog ingen penge til købet, eller transporten og gik derfor i gang med at finde sponsorerer. Sponsorerne er nu fundet og er følgende: JD-Contractor A/S, Tvis Vognmandsforretning, Leif Knak, Brdr. Langer, L120 Linette, Vestjysk Bank, Cilaj Energi og Jonna Nielsen. Arkivet takker for støtten.

Ankeret ankommer til Harboøre torsdag den 13. september, i løbet af eftermiddagen

Ankeret kommer til at stå på parkeringspladsen foran Harboøre kirke og bliver afsløret den 25. september 2018 (150 årsdagen for strandingen) klokken 15:30 af borgmester Erik Flyvholm. Her er alle velkommen, arkivet og Harboøre menighedsråd er efterfølgende værter med kaffe og kage i konfirmandstuen.