Besøg på arkivet den 18 maj

Fredag den 18. maj havde Lokalarkivet i Harboøre besøg af Søparken og Dagcenteret fra Lemvig. Her fik de lidt historie fra Tangen, først lidt om Harboøre oprindelse og dens størrelse. Harboøre var et stort sogn, i 1840 havde de 1213 indbyggere, Lemvig havde 688, Herning 594 og Holstebro 1186 indbyggere. Derefter lidt historie om kystsikringen ved Gregers Kirk, redningsvæsenet og om ulykkerne i 1893 og 1897, lidt om Thyborøn oprindelse og som afslutning på en hyggelig formiddag, fik de lidt historie om forretningslivet og butikkerne i Harboøre og Thyborøn.