Julen 2017

Så er endnu et år gået, hvor vi har fået rigtig mange gode indleveringer, haft mange besøg på arkivet og mange gode mail – tak for det.

Vores Facebook side har nu over 2000 følgere, det er vi meget glade for og flere af vores billedeserier er set af over 10.000 personer, en enkelt på 21.000.
Så derfor, har I nogle billeder, som I vil af med, eller som vi kan låne til affotografering, vil vi blive glade og det kan også glæde mange andre.

Alle vores billeder kan også ses på Arkiv.dk , hvor billede B9863 er vores meste sete billede i 2017.

I forbindelse med Harboøre Centerets arrangement lørdag den 30. december, holder arkivet åbent fra 10:00 til 12:00 og alle er velkommen.

Arkivet ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.