Om to uger er der Løvfaldsmesse i Harboøre Centeret (14 og 15 oktober) og i den forbindelse har lokalarkivet lavet en udstilling om Rønlands efterkommere. Vi har arbejdet med 15 af familierne, som har haft tilknytning til Rønland, enten født på Rønland eller som tilflyttere. I samme forbindelse udgiver Lokalarkivet også en bog med de 15 familier og deres efterkommere, og vores kalender for 2018 omhandler også Rønland.
Om søndagen får arkivet besøg af Kirstine Bro Vrist Krøgh, som udkommer med en bog ”Som jeg så det”. Det er en fortælling om hendes barndom i Harboøre og om liver omkring alderdomshjemmet i Harboøre. Hun sidder på arkivet fra kl. 13:00 til 15:00.
Vi ses