Næste weekend er der Løvfaldsmesse i Harboøre Centeret, hvor lokalarkivet også har åbent.
Der er åbent lørdag fra. Kl. 13:00 til 17:00 og søndag fra kl. 10:00 til 17:00.
I forbindelsen med Løvfaldsmessen udgiver vi et lille hæfte, med tidlen ”Æ gammel damper”, som er en lille fortælling af Christian Winkel Olesen fra Thyborøn, om redningsvæsenet og redningsskibe i Nordsøen. Desuden indeholder hæftet små historier om livet ombord på redningsskibet Vestkysten, som han var med i 27 år.
Olesen fortæller fra dengang han blev ansat i 1962 og om dagligdagen ombord på skibet. Han kommer også lidt ind på skibsdrengene, kokkene og mange andre ting.
Hæftet kan købes ved Løvfaldsmessen og efterfølgende på arkivet.
Ved Løvfaldsmessen har arkivet også lavet en planche-udstilling, som omhandler redningsbåde. Kalenderen som arkivet også udgiver, omhandler i år: Redningsbåde fra området.