Dialektuge i Harboøre

Dialektugen i Harboøre

Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg deltog i Harboøres dialektuge med forskellige arrangementer.

Tirsdag havde arkivet besøg af Harboøre skoles Y-klasse, som fik fortalt lidt om arkivet, Harboøre skole gennem tiden og lidt børn i ”gamle” dage.

Onsdag besøgte arkivet så indskolen på Harboøre skole, som fik en fortælling om nogle af de butikker, som havde været i Harboøre i de sidste 50 – 60 år. Butikslivet havde virkeligt været stort, 3 slagtere, 3 købmænd, mange tøjbutikker, bager, cykelhandlere og meget mere, i alt fik de fortælling om 35 butikker.

Onsdag aften afholdt arkivet et foredrag af Maria Nørby Pedersen. Arkivets lokale var proppet og nogle måtte desværre gå forgæves.

Kulturelle dialekter i konflikt var Marias overskrift på foredraget, som havde udgang af drukneulykken i 1893, hvor 26 fiskere druknede fra Harboøre/Langerhuse. Foredraget handlede bland andet om selve ulykken, journalisterne fra Københavns udlægning af pastor Madsen og pastor Moe´s taler ved begravelsen, og hvordan pressen og befolkningen i Harboøre så på talerne.