Jørgen Christian Berthelsen

Jørgen Christian Berthelsen, blev født den 21. januar 1872, Skallebølle skole, Vissenbjerg på Fyn. Han var søn af lærer Niels Berthelsen og Maren Dorthea Rasmussen. Jørgen døde den 27. maj 1957 på Strandvejen 65, Middelfart, og blev begravet den 1. juni på Harboøre Kirkegård.

Jørgen blev gift den 21. januar 1902 i Barrit kirke med

Mathilde Ammentorp, som var født den 21. januar 1874 i Kateketboligen, Lemvig.  Hun var datter af sognepræst Christian Michael Ammentorp og Franciska Ulrikke Berghammer. Mathilde døde den 26. marts 1917 på Amtssygehuset i Lemvig og blev begravet den 1. april på Harboøre Kirkegård.

Jørgen og Mathilde fik 10 Børn:

  1. Ulrikka Dorthea Berthelsen, blev født den 27. oktober 1902 i Harboøre Præstegård. Hun døde den 4. juli 2000 og blev begravet på Harboøre Kirkegård.
  2. Niels Berthelsen, blev født den 13. december 1903 i Harboøre Præstegård.
  3. Karen Andrea Berthelsen, blev født den 22. februar 1905 i Harboøre Præstegård.
  4. Johannes Michael Berthelsen, blev født den 12. juni 1906 i Harboøre Præstegård.
  5. Constance Jacobine Berthelsen, blev født den 10. oktober 1907 i Harboøre Præstegård.
  6. Maria Theresia Berthelsen, blev født den 15. december 1908 i Harboøre Præstegård. Hun døde den 7. marts 1988 og blev begravet på Harboøre Kirkegård.
  7. Theodora Berthelsen, blev født den 2. maj 1910 i Harboøre Præstegård.
  8. Anders Christian Ditlev Berthelsen, blev født den 11. marts 1912 i Harboøre Præstegård.
  9. Christian Harbo Berthelsen, blev født den 17. juli 1913 i Harboøre Præstegård (fadder: Kong Christian den 10.)
  10. 10. Sara Elise Berthelsen, blev født den 18. september 1914 i Harboøre Præstegård. Død 24. feb. 2008, begravet på Harboøre Kirkegård.

Berthelsen med børn, 1917.

Bagerste set fra venstre: Niels, Ane Marie Iversen (plejedatter), Ulrikke og Johannes Michael.

Anden række: Constance Jacobine, Pastor Berthelsen, Maria Theresia, Theodora, Anders Christian og Karen Andrea.

Forrest siddende: Sara Elise og Christian Harbo.

Om Pastor Jørgen Christian Berthelsen 

Han blev født 21. januar 1872, som den yngste af 12 børn. Familien levede under trange forhold, og ved farens tidlige død blev den store søskendeflok spredt. Efter endt studier i København takkede Jørgen Christian Berthelsen ja til stillingen som sognepræst i Harboøre. Året efter blev han gift med Mathilde, og sammen fik de 10 børn. I 1917 døde Mathilde af en akut bughinde-betændelse.

Tabet af Mathilde var smerteligt for Berthelsen, som fokuserede på børnenes tarv. Ud fra egne erfaringer ønskede han at holde sammen på børneflokken, som for alt i verden ikke skulle spredes.

I 1906 iværksætter Berthelsen en landsdækkende bevægelse med formålet at skabe bedre forhold for mennester med udviklingshæming.

Trods tabet af sin hustru, fortsatte Berthelsen engagement i fredehjemssagen, hvis formål var at rette omsorg for “ulykkeligt stillede” og “ikke fuldt normale” børn og kvinder. Om Fredehjem udtalte Berthelsen i 1931 under et børne-sagsmøde på Nyborg strand: “Vi sagde: Lad os frede om disse piger, så de kan få lov at blive mennesker, hvad de er skabt til”. Berthelsen var formand for Fredehjem indtil 1950.

Berthelsen var præst i Harboøre fra 1901 til 1923, hvor han overtog embedet i Skanderup efter Pastor Moe. Han blev i Skanderup indtil hans pension i sommeren 1942.